Ejendomsservicetekniker-elev
UlykkesPatientForeningen
Ejendomsservicetekniker-elev
UlykkesPatientForeningen

Vi søger en ejendomsservicetekniker-elev

UlykkesPatientForeningen er sat i verden for at forbedre vilkårene og hjælpe mennesker, der er kommet alvorligt til skade efter en ulykke. Vi driver Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter og HandicapBilistCentret og er i alt omkring 100 medarbejdere.

Vi søger en ny elev som ejendomsservicetekniker gerne pr. 1/9 2023 eller hurtigst muligt derefter.

Som vores nye elev vil du blive præsenteret for en bred vifte af opgaver, og relativt hurtigt få selvstændigt ansvar for nogle af opgaverne. Du vil indgå i vores vagtordning på lige vilkår med vores serviceleder.

Opgaverne er forskellige fra uge til uge, men generelt vil du arbejde med ventilation, vand og varme, tømrer/snedker opgaver, maleopgaver og grønt arbejde. Som noget særligt hos os vil du også have opgaver i forbindelse med vores terapi-bassin, og det indebærer bl.a. et obligatorisk vandbehandlingskursus. Vi administrerer en udlejningsejendom i indre by, hvor du vil have forskellige viceværtsfunktioner, herunder registrering af ind- og udflytninger. Vi har ligeledes en række sommerhuse fordelt i hele landet, hvor en af opgaverne er besigtigelse og rekvirering og opfølgning af og på eksterne håndværkere. Der vil ligeledes være forefaldne serviceopgaver inden for området.

Det er vigtigt, at du er god til at samarbejde, er serviceminded, fleksibel, initiativrig og er lærevillig. Det er en fordel, hvis du har flair for det håndværksmæssige og, og at du er i stand til at indgå i et konstruktivt samarbejde med dine kollegaer i rengøringsfunktionen, lige som du vil være en del af vores servicefunktion over for medlemmer, patienter og andre gæster, der kommer i huset. Skriftlige og mundtlige danskkundskaber er ønskeligt i denne funktion.

Arbejdstiden er placeret mandag til fredag fra kl. 7.30 – 15.00, fredag til kl. 14.30. Arbejdstiden er inklusiv betalt frokostpause. Til arbejdet hører en vagtordning, hvor man hver anden uge er på tilkaldevagt uden for arbejdstid, ligesom der i vagten ligger nogle få weekendopgaver i forbindelse med pasningen af vores terapibassin.

Det er et krav, at du har og kan bevare et kørekort til kategori B.

Vi tilbyder en alsidig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og muligheden for at udvikle dig fagligt. Elevstillingen reguleres jf. FOAs overenskomst 32.15.1 med regionerne.

Du refererer til økonomi- og administrationschefen.

UlykkesPatientForeningen er en organisationen, der stræber efter at blive den foretrukne organisation inden for vores felt, og vi gør os umage for i alle henseender at være topprofessionelle.

 

Søg stillingen

Der er ansøgningsfrist d. 25/8 2023.

Du er velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef Casper Jøns Larsen, dir. 36 73 90 10 eller på mail cla@ulykkespatient.dk for at høre nærmere om stillingen.

Samtaler gennemføres primo uge 35.

Fremtidige kollegaer

Brian Fischer
Serviceleder

Vi er en fælles stemme for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige følger efter en ulykke. Vi arbejder målrettet for at forbedre livsvilkårene for ulykkespatienter og for at støtte og gennemføre forskning, der gør en afgørende forskel for ulykkespatienter. Læse mere  

Godt socialt miljø
Work-life balance
Frokostordning